Børnene, som bor disse steder, er fattige. De kan være forældreløse eller måske kun have én forælder, der ikke er i stand til at sørge for et barn. Barnet ville være henvist til prostitution eller til at tigge. Siden 1979 har disse børn gennem fadderskabsprogrammet fået omsorg, kærlighed og venner. De får skolegang til 10. eller 12. klassetrin samt skoleuniform, nærende vegetarisk mad, lægehjælp (samt sundhedstjek af en læge, der er opvokset og bosat på stedet) og beklædning til alle formål. Børnene lærer Gandhis principper, nemlig ikke-vold. Ashramens mål er at give dem et liv med glæde, sundhed og viden, så de kan genvinde deres naturlige selvtillid og værdighed helt i den indiske ånd. Ashramen er deres hjem fra den dag, de ankommer, til de kan klare sig selv. Børnene bor i små huse med 25 børn i hver sammen med en “moder” og en kok. Hvert hus fungerer som en stor familie, hvor de store børn tager sig af de mindre børn, og alle hjælper hinanden med pligterne. Der bor ca. 120 børn på børnehjemmet, og heraf er omkring 100 støttet gennem Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram. Ingen bliver bedt om at forlade stedet, fordi de er fyldt 18 år. Som et godt hjem slipper de ikke deres børn, før de er i stand til at klare tilværelsen. Mange af børnene har arbejde, når de forlader ashramen, andre uddanner sig videre og får gode job. Alle de børn, der har fået omsorg og uddannelse via fadderskabsstøtte, har klaret sig godt. De vender ofte tilbage på besøg, som enhver ville gøre det til sit barndomshjem.