Bliv sponsor
Gennem Aktion Børnehjælp kan du støtte udsatte børn og unge hver måned ved at blive sponsor. Som sponsor sikrer du, at en gruppe af børn fra sårbare familier, får en tryg opvækst med adgang til uddannelse og sundhed .
Hvad er en sponsor?
Som sponsor i Aktion Børnehjælp er du en vigtig del af den faste støtte, der bidrager til udsatte børns uddannelse. Som sponsor støtter du en gruppe af børn hver måned med undervisning, bøger og sundhedstjek. Din støtte sikrer, at børn fra sårbare familier eller børnehjem får skolegang, skoleuniformer og materialer, hygiejneprodukter og årlige sundhedstjek. For børn på børnehjem går din hjælp også til at sikre hjemmets drift og støtte de voksne, der passer på dem. For udsatte familier, som f.eks. enlige mødre, bidrager din støtte til en mere stabil og sund hverdag for hele familien. Som sponsor støtter du fast hver måned, og opsiger selv støtten når/hvis du ønsker det.
Jeg har valgt at være sponsor bedstemor, da der er et stort behov for støtte til verdens fattige børn. Det er vigtigt at yde hjælp til selvhjælp i form af uddannelse, især til piger i Indien. I stedet for en fremtid med tidligt ægteskab og mange børn kan der satses på at få en god fremtid til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet.
Det giver virkelig en god følelse at følge sponsor barnebarnet, at opleve den gode udvikling som barnet fortæller om i form af billeder og breve.
Fadderskabspartner
Sammen med CPC arbejder vi for at sikre kasteløse børn (dalitter) adgang til uddannelse gennem vores fadderskabsprogram.
Fadderskabspartner
Sammen med Asha Nivas støtter vi slumområdernes udsatte børn med skolegang og sundhed gennem vores fadderskabsprogram.
Fadderskabspartner
Shanthi Bhavan driver en børnehave for børn fra slumområderne. Børnehaven støttes gennem vores fadderskabsprogram.
Fadderskabspartner
Sri Kanyakumari driver tre børnehjem og én børnehave for sårbare børn. Arbejdet støttes gennem vores fadderskabsprogram.
Fadderskabspartner
St. Thomas støtter fattige og oftest kasteløse børn fra landsbyen Chettupattu. Gennem vores fadderskaber får børnene adgang til skole.