Genbrugsbutikker

Ryd op i klædeskabet, og giv dit brugte tøj til Aktion Børnehjælps genbrugsbutikker!

Vi tager imod alt dit tøj samt sko, tekstiler og sengelinned. Du kan donere dit brugte tøj direkte i vores butikker. I vores genbrugsbutikker i Silkeborg og Ranum har du også rig mulighed for at finde det næste gode fund – hvad enten du er på udkig efter en vintagekjole eller et par nye vinterstøvler. Når du donerer til vores genbrugsbutikker i Silkeborg eller Ranum, bidrager du til vores arbejde i Indien. Overskuddet fra butikkerne går nemlig direkte til at støtte vores lokale partnere i Indien, som kæmper for at skabe bedre forhold for fattige og marginaliserede børn.

Genbrugsbutikken i Silkeborg
Lokalkomitéen i Silkeborg har eksisteret siden 1984 og giver hvert år et flot overskud, som går til Aktion Børnehjælps arbejde via genbrugsbutikken på Frederiksberggade 21.

Sidste år sendte vi mere end 100.000 kroner afsted til uddannelse af udsatte piger og drenge i Indien.

Butikkens kontaktpersoner 

Mona Jensen, tlf. 21 56 60 49

e-mail: bomholtsplads11@gmail.com

Irene Schultz, tlf. 25 15 14 27

e-mail: irene@rendesign.dk

Butikkens åbningstider

Mandag kl. 10-17. Tirsdag/Onsdag/Torsdag kl. 12-17. Fredag kl. 10-12. Lørdag lukket.

Genbrugsbutikken i Ranum
Lokalkomitéen i Ranum har eksisteret siden 1999 og beskæftiger sig primært med driften af genbrugsbutikken på Vestergade 23.

I 2012 lykkedes det de 12 flittige medarbejdere at tjene 68.000 kroner til fadderbørn gennem Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram.

Formanden for komitéen, Grethe Olsen, står for driften af både butik og lokalkomité.

Butikkens kontaktpersoner 

Grethe Olsen, tlf. 98 67 67 32

e-mail: torbenl@privat.dk

Butikkens åbningstider

Mandag-Fredag kl. 14-17.

Bliv en del af Aktion Børnehjælp
Aktion Børnehjælp arbejder aktivt for, at fattige og udsatte børn og unge i Indien får mulighed for en god barndom og skolegang. Aktion Børnehjælp vil hjælpe familier og lokalsamfund til at skabe bedre vilkår for børn og unge, så de kan skabe deres egen fremtid. Det gør vi ved at sikre bedre udviklingsmuligheder for børn og deres familier gennem sundhed, uddannelse og et bedre livsgrundlag.