Børnehjem i Kanyakumari

I samarbejde med institutionen Sri Kanyakumari arbejder vi for at sikre ca. 130 børn skolegang og en sund opvækst.

I Indien vokser mange børn op uden én eller begge forældre. Nogle efterlades pga. fattigdom, andre mister deres forældre til sygdom, og en del familier er så fattige, at de ikke selv kan forsørge deres børn, selvom de gerne ville. Børnehjemmet i Kanyakumari tager sig af disse børn og giver dem en tryg og god barndom.

Alle børnene i Kanyakumari støttes via fadderskaber, hvoraf 100 børn støttes gennem Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram. Du kan læse mere om, hvordan du kan blive fadder og hjælpe et barn til en bedre fremtid, her.

Roma-3
Samarbejdspartner i Indien
Kanyakumari

Sri Kanyakumari Gurukula Ashram

Kanyakumari er en af Aktion Børnehjælps ældste samarbejdspartnere. Sri Kanyakumari startede et børnehjem (ashram) i 1974. Organisationen har siden vokset sig stor og driver i dag tre børnehjem og en børnehave.

De praktiske rammer
Børnehjemmet har eksisteret siden 1974 og drives til daglig af Aktion Børnehjælps lokale samarbejdspartner Sri Kanyakumari. Børnehjemmet huser i alt 120 børn og er delt op i tre mindre hjem: to for drenge og et større hjem for piger og drenge under 10 år. Børnene bor i små huse med 25 børn i hver sammen med en “moder” og en kok. Hvert hus fungerer som en stor familie, hvor de store tager sig af de mindre børn og hjælper hinanden med pligterne.
Lidt om dagligdagen
Børnene får hver dag tre sunde vegetariske måltider, jævnlige lægetjek og går i skole. Skolen er en engelsk medium school, hvis daglige drift varetages af en søsterorganisation. Skolen har tre børnehaveklasser og 1.-10. klasse. På skolen går der, ud over børnehjemsbørnene, også børn fra det omkringliggende område, som har mange fattige familier. Efter grundskolen hjælper børnehjemmet dem med at læse videre, så de kan få en god uddannelse.
Aktiviteter
Børnehjemmet har stort fokus på sundhed – både fysisk og mental. Børnene deltager derfor i obligatorisk yoga. Formålet med yoga er, ud over at holde kroppen sund, at øge børnenes koncentration og indlæringsevne, så de får mere ud af undervisningen i skolen.
Selvforsyning
Børnehjemmet går meget op i, at maden laves af gode råvarer. Derfor har de flere marker, hvor de dyrker deres egne grøntsager. Aktion Børnehjælp har, med hjælp fra Grundfos, udviklet et landbrugsområde på 32 hektar, så udbyttet kan blive endnu større og bidrage til at øge børnehjemmets økonomiske uafhængighed.
Projekter i Indien
Læs mere:

Lakshmi fra børnehjemmet fortæller: Én stor familie!

Støt med uddannelse og sundhed
Aktion Børnehjælp arbejder aktivt for, at fattige og udsatte børn og unge i Indien får mulighed for en god barndom og skolegang.