Jeg har i 5 måneder været projekt- og formidlingspraktikant i Aktion Børnehjælp. Med en dedikeret interesse i NGO-arbejde og sydasiatiske problemstillinger, har jeg opnået en dyb forståelse for det transparente og ligeværdige transnationale sociale arbejde, som Aktion Børnehjælp udfører i fællesskab med dets indiske partnere.
Jeg har fået et nært indblik, i hvordan udsatte børn i Indien bliver styrket gennem Aktion Børnehjælps arbejde. Især var det projektet, Unge Kvinder – Fælles Handling, som levede mere end op til mine forventninger; en modig tilgang med mønsterbrydende metoder, i aktiviteter som italesætter tabuer, som dertil styrker unge kvinders medbestemmelse og autonomi.
Aktion Børnehjælp har givet mig muligheden for at udvikle mine evner på mange forskellige platforme. Jeg har fået udforsket både selvstændigt arbejde og lederskabsudvikling som praktikant, som jeg vil tage med mig i fremtiden.