Du kan tegne et fadderskab for en gruppe udsatte børn. I Indien er der en udbredt opfattelse af, at enker bringer uheld og derfor kan mange enlige kvinder ikke forsørge sig selv og sine børn. Du kan – sammen med andre – hjælpe en gruppe særligt udsatte børn, i Tamil Nadu, og give dem skolegang, omsorg og støtte til at komme videre, derfra hvor de er i dag.
I samarbejde med den indiske samarbejdspartner, CECOWOR, drager vi omsorg for en gruppe af børn og sørger for, at de kommer i skole og får den hjælp de har brug for. CECOWOR giver også gadebørn tag over hovedet i kortere perioder. CECOWOR varetager kontakten til de lokale myndigheder og bygger dermed bro mellem børnene og de relevante institutioner.
Du vil modtage en status fra pigerne og drengene to gange om året, så du kan følge med i, hvordan det går dem. Du kan også, efter aftale med Aktion Børnehjælp, besøge børnene, hvis du skulle have lyst til det.