Sammen med andre faddere er du med til at hjælpe en gruppe særligt udsatte børn i Tamil Nadu. Med hjælp fra fadderne får børnene skolegang, omsorg og støtte til at komme videre i livet.
Fadderskabet
Hos Aktion Børnehjælp kan du tegne et fadderskab for en gruppe udsatte børn. Sammen med andre faddere er du med til at hjælpe en gruppe særligt udsatte børn i Tamil Nadu. Med hjælp fra fadderne får børnene skolegang, omsorg og støtte til at komme videre i livet.
Nødvendigheden af fadderskaber
I Indien er der en udbredt opfattelse af, at enker bringer uheld, og derfor kan mange enlige kvinder ikke forsørge sig selv og sine børn. I samarbejde med den indiske samarbejdspartner, CECOWOR, drager vi omsorg for en gruppe af børn og sørger for, at de kommer i skole og får den hjælp, de har brug for. CECOWOR giver også gadebørn tag over hovedet i kortere perioder. CECOWOR varetager kontakten til de lokale myndigheder og bygger dermed bro mellem børnene og de relevante institutioner. Cecowor har både fadderskaber til hjemmeboende børn og fadder- skaber til børn, der bor på ”hostel” (en slags kollegium) nær skolen. Fælles for fadderskabsbørnene er, at de kommer fra meget trange kår. Det er familier fra fattige landdistrikter, der prøver at klare hverdagen med meget lille indkomst. Forældrene er typisk daglejere og har en meget svingende indkomst. De bor til leje og har svært ved at klare bare at betale huslejen. Så uddannelse er ikke noget, de har råd til at betale for deres børn. Enkelte er så heldige at have begge deres forældre, men en del af børnene bor alene med deres mødre. Nogle mødre er enker, mens andre bor alene med moderen, fordi faderen har forladt familien. Enkelte familier har ældre og syge bedsteforældre boende, som de også skal tage sig af. Fadderskabsbidraget dækker barnets skolepenge, skoleuniform, bøger, buskort om nødvendigt og forplejning for de børn, der bor uden for hjemmet på børnehjem eller kollegium.
Sådan foregår det
Når du har betalt for dit gruppefadderskab vil du modtage en status fra pigerne og drengene to gange om året, så du kan følge med i, hvordan det går dem. Det er også muligt at besøge børnene, hvis du skulle have lyst til det. Børnene kommer fra delstaten Tamil Nadu, og det er vores frivillige administratorer, der står for formidlingen og kontakten med vores fadderskabspartnere.
Har du spørgsmål?
Skriv til fadderskab@aktionb.dk, eller ring på 35 85 03 15