Unge Kvinder – Fælles Handling (ACEH)

Projektperiode: Marts 2022 – Februar 2025

I samarbejde med vores lokale partnerorganisation Living Farms

I projektet ’Unge Kvinder – Fælles Handling’ har vi fokus på unge kvinder og deres familier i 160 landsbyer beliggende i distrikterne, Rayagada og Gajapati, i den nordøstlige delstat, Orissa. Formålet med projektet er gennem deltagerdrevet læringsforløb at oplyse de unge kvinder samt deres familier om ernæring, sundhed og basale rettigheder med henblik på at fremme bæredygtige adfærdsvaner og kritisk selvrefleksion hos målgruppen.

Projektets tre målsætninger

Projektet Unge Kvinder – Fælles Handling har tre overordnede målsætninger:

  1. Forbedret sundhed blandt unge kvinder i 160 landsbyer
  2. Styrke de unge kvinder til at have en stemme i deres eget liv
  3. De lokale myndigheder påtager sig at arbejde med PLA-metoden

Målsætning 1: Sunde og raske kvinder
Den første målsætning

Vi bestræber os grundlæggende på at give børnefamilierne viden om nødvendigheden af at indtage næringsrige måltider, opretholde god menstruationshygiejne og ikke mindst bevidstgøre dem om skyggesiderne ved børneægteskaber og for tidlige moderskaber. Det er vigtigt at facilitere rammerne for at børnefamilierne kan fremme sundere adfærdsvaner. Dette indebærer bl.a. at målgruppen oplæres i at stable køkkenhaver på benene, at lette adgangen til menstruationsbind i landsbyerne, at familierne lærer at forholde sig kritisk til kønsdiskriminerende traditioner og ikke mindst forebygger undertrykkende praksisser.

Living Farms

Hvem er Living Farms?

NGO’en Living Farms blev grundlagt i 2005, og har fokus på at identificere underliggende årsager til de problemer som landsbybeboerne oplever. Organisationen tager udgangspunkt i PLA- metoden, som bygger på en helhedsorienteret inddragelse af landsbysamfundet, hvor kvindegrupper i samarbejde med de øvrige landsbybeboere og lokale myndigheder afprøver udvalgte løsningsforslag på en række tværgående problemer.

LÆS MERE OM LF
Målsætning 3: De lokale autoriteter skal inddrages
Den tredje målsætning

Afslutningsvis er vores ambition at overbevise statslige autoriteter og NGO’er om at videreføre arbejdet med PLA-metoden (eng.: Participation Learning and Action). Metoden er udviklet af vores partnerorganisation, Living Farms, og forløber sig gennem fire faser. 1) Indledningsvis indgår de unge kvinder i grupper med andre ligesindede fra målgruppen med henblik på at identificere og udvælge tværgående problemer i landsbysamfundet, som f.eks. underernæring, kønsbaseret diskrimination og arrangerede børneægteskaber. 2) Dernæst drøftes og vedtages løsningsforslag med en efterfølgende involvering af det øvrige landsbysamfund samt relevante frontlinjemedarbejdere. 3) I denne fase er der fokus på implementeringen af løsningerne, og indvirkningen af tiltagene vurderes i samarbejde med de øvrige landsbymedlemmer. 4) I dette afsluttende opsamlingsmøde i indsatsgrupperne, vil de enkelte strategier blive evalueret. Metoden bygger dermed på en helhedsorienteret tilgang, hvor både kvinderne, relevante frontlinjemedarbejdere og de øvrige landsbymedlemmer aktivt inddrages i løbet af processen.

Målsætning 2: Medbestemmelse i eget liv
Den anden målsætning

Derudover er det vigtigt for os at de unge kvinder opnår større indflydelse på beslutninger som vedrører deres egne livsanliggender. I indiske landsbysamfund forekommer det ofte normalt at mandlige familiemedlemmer træffer en række beslutninger om kvinderne hen over hovedet på dem. Disse indebærer alt fra omfanget af kvindernes grundskoleuddannelse til indgåelsen af arrangerede ægteskaber. Dette hæmmer kvindernes muligheder for at avancere i livet, og forfølge deres drømme. Derfor ønsker vi både at reducere andelen af børneægteskaber, facilitere kontakten mellem kvinderne og de lokale autoriteter samt etablere jævnlige møder mellem kvinderne og deres familier. Gennem tidligere projekter, har vi erfaret at inddelingen af de unge kvinder i indsatsgrupper med andre ligesindede fra målgruppen kan fremme mere handlekraftige kvinder. I indsatsgrupperne får de nemlig mulighed for at diskutere og udveksle gode ideer og erfaringer med hinanden. I fællesskab kan de derfor understøtte hinanden i forhold til at påberåbe sig deres rettigheder over for det øvrige landsbysamfund.

Piger i Odisha risikerer at blive underernæret grundet socio-økonomiske og kulturelle faktorer
Hvis en underernæret mor føder et underernæret barn, forbliver barnet underernæret, hvis der ingen fremgang er. Projektet arbejder mod at bryde denne intergenerationelle cyklus af underernæring ved etableringen af møder for piger og forældre, således at bæredygtig viden om sundhed og hygiejne går igen til fremtidige generationer.
intergenerational cyklus af underernæring for piger

Aktion Børnehjælp og FN's Verdensmål

Lige siden FN’s 17 Verdensmål trådte i kraft i 2015, har vi i Aktion Børnehjælp tilstræbt at bruge dem som ramme for vores projekter, hvor vi vil skabe et bedre liv for børn i Indien. Nedenfor er et kort overblik over, hvordan vi især arbejder med fire af målene.
Verdensmål 3
Som følger af bestemte kulturelle- og religiøse livsopfattelser udgør underernæring, dårlig menstruationshygiejne og børneægteskaber desværre stadig en betydelig del af tilværelsen for unge kvinder i indiske landsbysamfund. Gennem deltagerdrevet læringsforløb ønsker vi at forsyne børnefamilierne med et større vidensgrundlag og konkrete værktøjer til at gøre op med både kønsbaseret forskelsbehandling og fødevaremangel i lokalsamfundet. Derigennem kan vi forbedre sundhedstilstanden hos kvinderne.
Verdensmål 4
Adgangen til kvalitetsuddannelse er en grundlæggende menneskeret. Men desværre er der i dag fortsat mange unge kvinder som ikke færdiggør en grundskoleuddannelse. Der eksisterer dog statslige ordninger som har til formål at forebygge bl.a. skolefrafald og værne om børnenes dannelse. Men som et resultat af en utilstrækkelig implementering i distrikterne, og derved manglende kendskab til ordningerne i lokalbefolkningen, er mulighederne for at indfri ambitionerne bag ordningerne stærkt begrænsede. Derfor ønsker vi at fremme en bedre implementering af de statslige initiativer i distrikterne, og samtidig øge lokalbefolkningens kendskab til ordningerne.
Verdensmaal-ikon-05
I landsbysamfund eksisterer der ofte kulturelle- og religiøse normer samt overbevisninger som diskriminerer kvinderne i en række henseender, f.eks. i adgangen til nærende måltider, skolegang, og beslutninger vedrørende deres ægteskaber træffes ofte hen over hovedet på dem. Derfor er det vigtigt for os at uddanne børnefamilierne og de lokale autoriteter til at respektere og anerkende at de unge kvinder også har en slagkraftig stemme i deres eget liv.
Verdensmål 17
Aktion Børnehjælp indgår i tætte samarbejdsrelationer med lokale partnerorganisationer i de enkelte indsatsområder. Formålet er at sikre en langsigtet og dybere forankring af bæredygtige adfærdsvaner hos lokalbefolkningen, således at initiativerne også videreføres af børnefamilierne og de lokale myndigheder efter projektperioden. Projektet ’Unge Kvinder – Fælles Handling’ foregår ligeledes i et tæt samarbejde med lokalorganisationen Living Farms og lokale myndigheder i Orissa.