Nyheder

Aktion Børnehjælp kigger indad: Hvordan kan vi gøre en endnu større forskel?

Hvordan kan vi gøre en endnu større forskel?
Det spørgsmål stillede Aktion Børnehjælp sig selv, da vi i 2016 skulle formulere vores nye Programstrategi for 2017-2022. Som organisation har vi arbejdet med at mindske ulighed og fattigdom i Sydindien i over 50 år ved at støtte skoler, børnehjem, undervisningscentre for unge, børnehaver, lektiecaféer og meget mere. Vi står efter 50 år med det samme mål om at hjælpe udsatte børn og unge i Indien til at få adgang til sundhed, fødevaresikkerhed og uddannelse.

Men Indien ser ikke længere ud som for 50 år siden. Det gør betydningen og forståelsen af ’hjælpearbejde’ og ’udviklingsarbejde’ heller ikke. Vi spørger derfor os selv og vores indiske partnere: Hvilken forskel har vores projekter gjort hidtil? Hvordan kan de forbedres, så vi når endnu flere mennesker? Hvordan kan de være med til at sikre, at lokale myndigheder tager deres ansvar? Hvordan kan den lokale befolkning inddrages endnu mere og tage mere ejerskab over projekterne, så vi som NGO på sigt er overflødig?

En transformation til udviklingsprojekter
Vores fadderskabsprogram er et levende eksempel på hvordan vi kan hjælpe det enkelte barn til uddannelse og sundhed. Den forskel vi har skabt for fadderskabsbørnene, ønsker vi nu at skabe for endnu flere børn og unge i Indien. Men det ville hverken være økonomisk eller socialt bæredygtigt blot at stifte flere skoler og børnehjem som et parallelsystem til statens sociale ydelser. I stedet ønsker vi at styrke vores partnere i Indien – som er en del af civilsamfundet – i at holde staten op på det ansvar, den er forpligtet til.

Når Aktion Børnehjælp påbegynder nye projekter, er de derfor udviklingsprojekter, som tager udgangspunkt i at forøge viden og ressourcer hos målgruppen, så de selv kan bestemme hvornår, hvordan og hvorvidt de ønsker at gøre en forskel i deres eget liv. Udviklingsprojekter er karakteriserede ved en afgrænset periode, et fastlagt budget for hele projektet samt målet om at skabe en forandring, der kan vare ved, efter at NGO’en har trukket sig ud. Udviklingsprojekter fokuserer på at skabe en holdningsændring hos den befolkningsgruppe man arbejder med gennem oplysningsarbejde og fortalervirksomhed (advocacy) med lokale myndigheder.

Eksempler på vores udviklingsprojekter er Børn, kend jeres rettigheder! og Sanitet og Sundhed.

Transformation af Børnehaver og Lektiecaféer for oprindelige folk
De eksisterende projekter – skoler, børnehjem osv. – skal på sigt transformeres, så de kan skabe en større forskel for flere børn og unge. Men det tager tid og ressourcer at transformere et projekt på en måde, der ikke lader nogen i stikken – hverken de børn og unge, der har gavn af vores projekter eller vores lokale partnere. Derfor er der lagt en plan for, hvordan hvert af Aktion Børnehjælps seks løbende projekter skal analyseres grundigt, hvorefter vi i samarbejde med den pågældende partner planlægger en strategi for enten en transformation og udvikling eller en afslutning af projektet.

Det første projekt under luppen er Børnehaver og Lektiecaféer for oprindelige folk i Tamil Nadu. Dette projekt har siden 2007 givet 0-6-årige børn mulighed for at gå i børnehave og 6-12-årige børn mulighed for lektiehjælp. Oprindelige folk i Tamil Nadu er diskriminerede i en grad, der gør, at de hverken har lyst til eller mulighed for at benytte sig af regeringens eksisterende børnehaver. Desuden er de dele af landsbyerne, hvor de bor, geografisk isolerede fra resten af byen, og de migrerer ofte for arbejde, hvilket gør at børnene ikke går i skole i længere perioder. Alle disse problemstillinger skal der tages højde for, når Aktion Børnehjælp og vores partner, CECOWOR, i samarbejde udarbejder et udviklingsprojekt, der kan transformere det løbende projekt og gøre hjælpen til disse børn både finansielt og socialt bæredygtig. Sammen med partneren fokuserer vi nu på at analysere grundlæggende årsager til de problemer, som børn fra disse oprindelige befolkningsgrupper står overfor, såsom diskrimination og mangel på adgang til offentlige ydelser. Hvis vi adresserer disse problemstillinger, kan vi gøre en større forskel for flere børn og unge.