Af Carmen Robrahn
Indien fik sin uafhængighed i 1947, efter mange års kamp mod det britiske styre, og det fejres hvert år d. 15 august som national mærkedag. Dagen markerer Indiens uafhængighed fra det britiske styre i 1947, som følge af en frihedskamp, der kan dateres langt tilbage i tiden.
I denne artikel vil vi se nærmere på nogle få af de mange kvinder, hvis indsats i uafhængighedsbevægelsen fortjener at blive husket.
Rani Kittur Chennamma
En ganske nævneværdig kvinde er Kittur Chennamma (1778 – 1829), der var Rani (dronning) af Kittur i staten Karnataka. Som en af de første kvindelige herskere, der gjorde oprør mod det britiske styre, blev Chennamma en folkehelt og et symbol på uafhængighedsbevægelsen i Indien.
Som ganske ung modtog hun træning i ridning, sværdkamp og bueskydning, og hun blev kendt i sin landsby for sin tapperhed. Hun blev særligt kendt som frihedskæmperen, der ledte væbnede styrker mod det britiske Ostindiske kompagni i 1824, som reaktion på britisk annekteringspolitik i området. Chennamma sejrede stort over de britiske styrker i 1824, men blev tilfangetaget i 1829 og bragt til Bailhongal Fort, hvor hun mødte sit endelige.
Selvom hendes gravsted i dag er i ringe stand, blev der i 2007 rejst en statue i hendes minde i New Delhi, af den daværende indiske præsident Pratibha Patil – den første kvinde til at besidde posten.
Kasturba Gandhi
Når vi taler om den indiske uafhængighedsbevægelse, tænker de fleste nok på frihedskæmperen Mahatma Gandhi.
Men ved sin side kæmpede mange beundringsværdige kvinder, hvis indsats ikke skal gå ubemærket hen. En af disse var Mahatma Gandhis ægtefælle, Kasturba Gandhi (1869 – 1944). Hun var en passioneret social aktivist, der adskillige gange måtte udstå fængselsstraffe som følge. Hun var politisk aktiv i både Sydafrika og Indien, og tog del i Quit India-bevægelsen i 1942, der forlangte enden på det britiske styre i Indien. Kasturba Gandhi blev fængslet, og døde i 1944 under varetægt, som følge af dårligt helbred.
“I learned the lesson of non-violence from my wife” – Mahatma Gandhi
Bhikaiji Rustom Cama
En anden vigtig skikkelse i uafhængighedsbevægelsen var Bhikaiji Rustom Cama (1861 – 1936), der, inspireret af suffragette-bevægelsen, var stor fortaler for lighed mellem kønnene.
Hendes vision var et frit Indien, og hun viede derfor det meste af sit liv til at kæmpe for dette. I 1902 blev Cama sendt til England, hvor hun mødte en række personer med tilknytning til uafhængighedsbevægelsen. Efterfølgende fik hun at vide af myndighederne, at hendes tilbagevenden til Indien ville blive forhindret, medmindre hun underskrev en erklæring, hvor hun lovede ikke at deltage i nationalistiske aktiviteter. Dette nægtede hun, og flyttede i stedet til Paris, hvorfra hun distribuerede revolutionær litteratur til Indien, gennem den dengang franske koloni Pondicherry i Sydindien.
Camas passion for uafhængighed udmøntede sig blandt andet i hendes “Flag of Indian Independence”, der senere gav inspiration til Indiens nationalflag. Flaget repræsenterer både Hinduisme, Islam og Buddhisme og teksten i midten siger “Vande Mataram”, på engelsk “I bow to thee Mother”.
Cama levede i eksil i Europa indtil 1935, og først da hun blev dødeligt syg, tog hun imod ultimatummet givet til hende år tilbage, og vendte tilbage til Bombay i 1935, hvor hun døde 9 måneder senere.