Af Christine Michelsen
Millioner af mennesker i Indien lider af fejlernæring. Det går især ud over børnene, som ikke kan udvikle sig fysisk og mentalt uden den rigtige næring. Det kan få store konsekvenser for dem resten af deres liv. Også gravide kvinder er særligt sårbare over for fejlernæring, og det kan få alvorlige konsekvenser for børn, hvis deres mødre ikke får tilstrækkelig næring under graviditet eller amning.
Det store problem med fejlernæring er derfor fokus i vores projekt Familier Bekæmper Fejlernæring, hvor vi i ti landsbyer i delstaten Orissa har som mål at hjælpe beboerne med at forbedre deres ernæring.
To år efter projektet startede, ser vi allerede gode resultater. Mange i landsbyerne har anlagt køkkenhaver, hvor de kan gro forskellige næringsrige grøntsager og på den måde sikre vitaminer og mineraler til hele familien gennem kosten.
Men hvordan kan vi egentlig måle, om køkkenhaverne og projektets andre tiltag gør en forskel for fejlernærede landsbyboere?
Det livsnødvendige hæmoglobin
Noget, der kan give en indikation på, om man er fejlernæret, er mængden af hæmoglobin i ens blod. Hæmoglobin er det protein i de røde blodlegemer, som transporterer ilt rund i kroppen. Hvis hæmoglobinniveauet i vores blod er for lavt, kan det give symptomer som åndenød, svimmelhed og træthed, og det tager hårdt på organer som hjertet og hjernen.
Da vi ved projektets start gennem blodprøver målte hæmoglobinniveauet hos 2.541 kvinder og piger mellem 9 og 35 år i landsbyerne, viste tallene desværre et tydeligt billede. Faktisk viste vores første målinger at hele 98,2% af de målte kvinder og børn havde et for lavt hæmoglobinniveau. En del af kvinderne led endda af anæmi, som skyldes en for lav koncentration af hæmoglobin, i en sådan grad, at de herhjemme ville være blevet indlagt. Er du interesseret, kan du læse mere om det i vores artikel, da vi begyndte projektet.
En af de typiske årsager til for lavt hæmoglobinniveau er jernmangel. Det er et udbredt problem i Indien og herhjemme er der faktisk også en del mennesker med jernmangel. Så hvad kan vi gøre for at få tilstrækkeligt med jern?
Den jernholdige kost
Normalt får vi den nødvendige jern fra vores kost. Madvarer som rødt kød og en række grøntsager, især de mørkegrønne som kål og spinat, indeholder meget jern. Også frø og nødder, især sesamfrø og cashewnødder, indeholder meget jern. Kroppen optager bedst jern, hvis man samtidig indtager C-vitamin. Samtidig hæmmer det optagelsen af jern, hvis man indtager det sammen med hvedemel, rødvin, te eller kaffe.
Men der findes også andre måder at sikre sig, at man får jern nok. Hvis du er bloddonor, har du måske prøvet at få jerntabletter med hjem for at hæve dit hæmoglobinniveau. Der findes to forskellige slags jerntabletter – de røde og de hvide – som virker lidt forskelligt, men er lige gode som tilskud, hvis man mangler jern. I Indien har alle børn, teenagere samt gravide og ammende mødre faktisk ret til at få udleveret gratis jerntabletter af regeringen i et forsøg på at komme det store problem med jernmangel til livs.
Kosttilskud er dog ikke nok til at sikre god ernæring for alle, der nu er fejlernærede i Indien. Derfor er en stor del af vores projekt i Orissa fokuseret på at oplyse landsbyboere om, hvordan de får tilstrækkelig næring gennem kosten, og at hjælpe dem til selv at gro næringsrige grøntsager som supplement til deres ellers meget risbaserede kost.
Og det virker. Sammenlignet med den første måling af hæmoglobin blandt børn og kvinder i landsbyerne, viser vores seneste målinger, at 89% af deltagerne har forbedret deres hæmoglobintal siden projektets start.