Til trods lovgivning om lige uddannelse til begge køn har kvinder i Indien stadig nogle af de dårligste læse- og skrivefærdigheder i verden.
Af Cecilie Seidelin Nobel
Retten til uddannelse er en fundamental menneskerettighed som alle mennesker uanset køn, etnicitet, nationalitet, religion, alder eller politisk orientering er berettiget til. Uddannelse er en af de bedste værktøjer til at bryde ud af fattigdom og skabe økonomisk og social lighed på tværs af regionale og sociale grupperinger.
Kønsforskelle bliver i særdeleshed formindsket, når kvinder har lige ret til uddannelse. Hvis en dreng tager i skole, mens hans søster forbliver hjemme, er det meget sandsynligt, at han på et tidspunkt vil føle sig overlegen overfor kvinder. Hvis begge søskende derimod tager i skole sammen, lærer det dem, at de er ligestillede.
I Indien blev der i 2009 vedtaget en lov om retten til uddannelse, som foreskriver retten til gratis og obligatorisk uddannelse for børn fra 6 til 14 år. Til trods for denne lovgivning, som udtrykker et ønske fra den indiske regering om uddannelse for alle, har kvinder i Indien stadig nogle af de dårligste læse- og skrivefærdigheder i verden.
Selv om at regeringen er på vej i den rigtige retning, og flere og flere kvinder bliver uddannet hvert år, er det en langsommelig proces at omvende traditionelle kønsroller. I Indien er kvinders traditionelle rolle primært i hjemmet, og deres status er forbundet med deres roller som kone og mor.
Kvinder er ansvarlige for børneopdragelse og huslige pligter, uanset om de har fundet arbejde eller uddannelse udenfor hjemmet. Det er også årsagen til, at mange familier ikke sender deres døtre i skole, da oplæringen og udførelsen af huslige pligter bliver vurderet som værende vigtigere end uddannelse.
De kønsroller har bidraget til den store ulighed, der findes imellem mænd og kvinder i Indien, og som lige adgang til uddannelse kan være med til at råde bod på. Andre årsager til at færre piger bliver sendt i skole er tidligt indgåede ægteskab, utilgængelighed af uddannelsesinstitutioner tæt på hjemmet og usikre transportmidler til uddannelsesinstitutioner.
Alle disse er udfordringer, der skal tages stilling til, før retten til lige uddannelse for alle kan blive realiseret i Indien. Ifølge flere studier har uuddannede kvinder en højere dødelighed, føder flere børn, har ofte dårligere ernærings forhold, tjener færre penge og har mindre medbestemmelse i deres husholdning. Hvis Indiens kvinder bliver uddannede, vil de derimod bidrage til den økonomiske og sociale udvikling af landet.