Af Pernille Dooleweerdt Jensen, studerende på Indien og sydasienstudier
05/07/2023
FN’s verdensmål omfatter en global udviklingsdagsorden, der består af 17 overordnet mål og 169 delmål, der har til opgave at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, forbedre uddannelse og sundhed til alle og sikre mere bæredygtig økonomisk vækst. Alle medlemslande af FN indgår i aftalen om at imødekomme målene og skal yde en indsats herefter.
Grundet Indiens voksende population, er Indiens indsats på verdensmålene afgørende for indfrielsen af verdensmålene og verdens bæredygtighed. Indien er verdens fjerdestørste udleder af CO2 og er fortsat tungt afhængige af fossile brændstoffer til elproduktion. Ligeledes kæmper den almene inder stadig med at få adgang til basal sundhed, uddannelse og fornødenheder som drikkevand og elektricitet. Indiens premierminister, Narendra Modi, har som følge af sidstnævnte, iværksat en vækstplan (Make in India), der har til opgave at tiltrække udenlandske investeringer til Indien og skubbe befolkningen ud af fattigdommen, samt øge landets bæredygtighed. Samtidig indeholder vækstplanen en strategi for en omfattende digital omstilling af samfundet, der skal gøre Indien til en mere ressource effektiv og bæredygtig fremstillingsnation. Tager man et nærmere kig på Indiens indsats på verdensmålene 3 og 17, der er temaet for dette nyhedsbrev, så eksisterer der ligeledes en række initiativer på nationalt og statsniveau.
Verdensmål 3 – sundhed og trivsel
Verdensmål 3 omhandler sundhed og trivsel, og har blandt andet fokus på at reducere børnedødelighed, fødselsrelateret dødsfald og bekæmpe mistrivsel og sygdomme som HIV/AIDS og malaria. Målet skal deriblandt udbrede sygeforsikring og sikre adgang til nødvendige lægemidler, samt vacciner.
Verdensmål 3 er særligt vigtigt for Indien, grundet udfordringerne som følge af den store diverse population. Indien har således iværksat nogle betydningsfulde initiativer, der skal arbejde på at imødekomme verdensmålet, heriblandt følgende initiativer:
- National Health Mission, der skal forbedre tilgængeligheden og adgangen til nødvendige sundhedsressourcer, særligt til kvinder og børn, samt de udfordret landdistrikter.
- Ayushman Bharat, der giver fri adgang til sundhedsressourcer til under privilegeret.
- NPHCE, der giver specialiseret omsorg til ældre.
- Indien har et nationalt tobak kontrol program, der arbejder på at reducere tobak forbrug.
- Indien har ligeledes haft fremskridt i immunisering og malaria udryddelse.
- Beti Bachao Beti Padhao, har til formål at fremme uddannelse og velforfærd for piger, samt forebygge kønsdiskrimination og fremme ligestilling.
- National Nutrition, der har til formål at forbedre ernæringsstatus for børn og kvinder, samt forbedre borgernes sundhed og velvære.
Trods Indiens betydelige økonomiske fremskridt og en lang række initiativer med fokus på sundhed og trivsel, så er udfordringer som ulighed og begrænset adgang til sundhedstjenester i landdistrikterne fortsat herskende. Ligeledes er sygdomme som hjertesygdomme, kræft og diabetes fortsat udbredt og det understreger vigtigheden af flere initiativer, der vil være en afgørende faktor for fremskridt.
Odisha og verdensmål 3
Tager man et nærmere kig på Odisha, hvor Aktion Børnehjælpen har igangværende projekter, så er det ligeledes afgørende for folkesundheden i Indien, at der arbejdes på statsniveau konkret. Odisha har en høj byrde af sygdomme, mødre- og børnedødelighed, samt udfordret sundhedsinfrastruktur i mange områder. Forbedring af verdensmål 3 vil have en positiv indvirkning på at opnå andre bæredygtige udviklingsmål, såsom fattigdomsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene og økonomisk vækst, eftersom forbedringen vil føre til en sundere befolkning, reducere sundhedsomkostninger og forbedre produktiviteten. Derfor arbejdes der med flere initiativer på statsniveau, der skal forbedre verdensmålet. Heriblandt arbejdes der på at forbedre sundhedsinfrastrukturen, øge immuniseringsdækningen, bekæmpe fejlernæring, kontrollere epidemier og forebygge mental sundhed. Niramaya ordningen tilbyder ligeledes gratis medicin til alle patienter på offentlige hospitaler i Odisha, samt yder økonomisk bistand til patienter, der gennemgår behandling af kritisk sygdom. Ydermere har Odisha et skolesundhedsprogram, der har til formål at forbedre sundheden for skolebørn, gennem regelmæssige sundhedstjek, immunisering og sundhedsundervisning.
Verdensmål 17 – partnerskaber for handling
Verdensmål 17 handler om at styrke partnerskaber for bæredygtig udvikling og arbejder således på at skabe de nødvendige rammer for at nå alle de andre verdensmål. Verdensmålet anerkender, at det kræver globale partnerskaber og kollektiv indsats for at mobilisere og dele viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer for at understøtte implementeringen af de bæredygtige udviklingsmål. Det understreger altså behovet for øget samarbejde, samt samarbejde mellem forskellige interessenter som regeringer, den private sektor, civilsamfundet og internationale organisationer. Ligeledes arbejder målet på at fremme international handel og støtte øget eksport til udviklingslandene. I Indien arbejder man i diverse forskellige partnerskaber, eksempelvis bilaterale partnerskaber, hvor man sammen med Japan arbejder med spildevandshåndtering, vedvarende energi og smarte byer. På samme måde arbejder Indien med Danmark i et omtalt ”Green strategisk partnerskab”, der er en gensidig fordelagtig ordning, der skal fremme politisk samarbejde, udvide økonomiske relationer og grøn vækst, samt skabe arbejdspladser og styrke samarbejdet om at takle globale udfordringer og muligheder, med fokus på en ambitiøs implementering af Paris-aftalen og verdensmålene. Aftalen indeholder således et udvidet samarbejde på områder som energi, miljø og vand, cirkulær økonomi og bæredygtig byudvikling. Desuden arbejder Indien med multilaterale partnerskaber med organisationer som FN, WHO og Solar Alliance, der har til formål at fremme solenergi globalt.
Odisha og verdensmål 17
Stiller man skarpt på Odisha, så arbejdes der ligeledes med internationale organisationer, herunder FN’s udviklingsprogram (UNDP) og Verdensbanken, der skal hjælpe med at løse udviklingsudfordringer gennem deres ekspertise og ressourcer. Ligeledes har Odisha vedtaget en model for offentlig-privat partnerskaber for at tiltrække private investeringer i forskellige sektorer, heriblandt infrastrukturudvikling og industri, der skal fremme bæredygtig økonomisk vækst og øge beskæftigelsesmuligheder i staten. Derudover står Odisha over for naturkatastrofer som cykloner og oversvømmelser, hvor der ligeledes er et fokus fra staten på samarbejde med internationale partner, der skal bidrage til at udvikle og implementere strategier for katastroferisikoreduktion, som varslingssystemer og opbyggelse af modstandskraft. På samme måde har staten indgået i et partnerskab med organisationer som Green Climate Fund (GCF) for at få adgang til finansielle ressourcer og ekspertise til implementering af klimaændringsprojekter i sektorer som vedvarende energi, landbrug og vandressourceforvaltning.
Der arbejdes altså med flere initiativer i Indien og delstaten Odisha, hvad angår verdensmål 3 og 17, men udfordringer som ulighed og adgang til sundhedstjener i landdistrikterne er stadig en udfordring. Kigger man på Odisha, er arbejdet på statsniveau vigtigt for at forbedre sundhedstilstanden og infrastrukturen. Arbejdet på disse områder, er desuden afgørende for den samlede verdens performance på disse områder, grundet størrelsen på Indiens population.