Therese Boje Mortensen
Den 8. september er det International Literacy Day. En dag der understreger vigtigheden af at lære at læse og skrive, og hvordan det påvirker både det enkelte mennesker og samfundet på positiv vis. Det er en dag, hvor vi i vesten kan fejre vores skolesystem og måske vende blikket mod de steder, hvor det stadig ikke er en selvfølge at alle får muligheden for at lære at læse og skrive.
Alfabetisme og børns rettigheder
Da jeg var i Indien tidligere i år, spurgte jeg en række NGO-ansatte hvorfor nogle forældre overtræder deres børns rettigheder. Et gennemgående svar var, at forældrene ikke er literate – det vil sige, at de ikke kan læse og skrive. Med dette mener NGO-arbejderne ikke at forældre som er analfabeter ikke er i stand til at tage fornuftige beslutninger på deres børns vegne. Nej, i stedet vil de gerne fremhæve, at dét at være literate ikke bare er kapaciteten til at læse og skrive, men adgangsbilletten til det meste af verden: til mange former for viden, til arbejde, til indkomst. Uden denne adgangsbillet er forældre ofte nødsagede til at sende deres børn i arbejde og droppe skolegangen.
At kunne læse og skrive er fundamentet for et barns videre uddannelse. Alfabetisme giver frihed til børn og unge til at kunne vælge deres livsvej. Hvert tiende år udfører Indien en folketælling, hvori landets alfabetisme bliver registreret. Den seneste folketælling fra 2011 viser, at 73 % af Indiens befolkning kunne læse og skrive. Deler man statistikken op i køn, lærer man at kun 64,6 % af kvinder kunne læse og skrive i 2011. Der er heldigvis ingen tvivl om, at statistikken vil se anderledes ud ved næste folketælling i 2021. For eksempel har Indien nu gjort det til en basal rettighed og pligt for alle børn mellem 6 og 14 år at gå i skole.
Vores projekt ”Sammenhold om Børns Rettigheder” har stærkt fokus på oplysning om børns rettigheder, både til dem der kan læse og skrive, og dem der ikke kan. Ved at oplyse forældre, lokalsamfund og myndigheder om vigtigheden af retten til uddannelse, kan vi sikre, at næste generation er literate. Og så vil de have mulighed for at sikre deres egne børns rettigheder.
