Kvinder i Indien bliver ofte betragtet som ’beskidte’, når de menstruerer og kan derfor blive udelukket for uddannelse, arbejde, templer og køkkener. Aktion Børnehjælp arbejder med vores partnere for at bryde stigmaet.
Af Cecilie Seidelin Nobel
Seksuel og reproduktiv sundhed er et sundhedsområde, der ofte bliver forsømt eller overset. I Indien og mange andre lande er menstruation forbundet med stigma, hvilket har medført omfattende uvidenhed om menstruationshygiejne og gjort sanitetsprodukter mindre tilgængelige. Denne mangel på viden har forårsaget store uligheder imellem land og by, hvor adgang til viden og sanitetsprodukter varierer, samt øget den eksisterende ulighed imellem mænd og kvinder.
Kvinder i Indien bliver ofte betragtet som ’beskidte’, når de menstruerer og kan derfor blive udelukket for uddannelse, arbejde, templer og køkkener. I nogle tilfælde bliver menstruerende kvinder endda påbudt at sove i ’menstruationshytter’, hvilket for det meste blot er en lade eller et skur.
Denne opfattelse af menstruation stammer fra hinduistiske fortællinger, gengivet på tværs af generationer, som associerer menstruationsblod med skyld og synd. Menstruation er følgelig blevet et tabu i Indien og bliver derfor sjældent talt om, til trods for at det er en helt normalt biologisk proces, som alle kvinder oplever.
Som følge af stilheden om menstruation føler mange kvinder skam og frygt forbundet med oplevelsen. Nogle kvinder finder endda først ud af, hvad menstruation er, når de får det første gang, da ingen har informeret dem om, at det vil ske. Manglen på viden og tilgængelige sanitetsprodukter har også medført, at mange kvinder i Indien benytter aviser, blade eller gamle stykker stof i stedet for produkter produceret til formålet. Brugen af aviser og blade kan forårsage infertilitet og infektioner, som i værste tilfælde kan være dødelige. Coronapandemien har yderligere forværret situationen, da de gentagne lockdowns har påvirket produktionen af de få sanitetsprodukter, der bliver benyttet.
Forøgelsen af viden om seksuel og reproduktiv sundhed, samt bedre og billigere adgang til sanitetsprodukter vil derfor positivt påvirke den generelle sundhed for kvinder. Sådanne tiltag vil desuden øge ligestillingen af mænd og kvinder, da udførelsen af dagligdagsaktiviteter såsom uddannelse og arbejde ikke længere vil blive påvirket af menstruation. Det er derfor utrolig vigtigt bryde dette kulturelle og generationelt skabte stigma og i stedet normalisere menstruation igennem vidensdeling, så der kan gøres en ende på menstruationsfattigdommen i Indien og mange andre steder.