“Do we become infertile if our sanitary pad that is left in open is eaten or sniffed by a snake?”
Sådan spørger pigerne i et studie foretaget af et forskerhold i Pune i Indien i 2014 (Chothe et al., 2014). Her er myter og misforståelser omkring menstruationen utroligt udbredte.
Halvdelen af jordens befolkning bløder, har blødt eller vil komme til at bløde. En kvinde vil sandsynligvis bløde 1800 dage i sit liv. Alligevel er menstruationen et af verdens største tabuer.
I Indien er menstruation betragtet som urent. Det er associeret med onde ånder og skam. Og et hav af myter knytter sig til menstruationen. I Indien bliver en mand blind, hvis han ser menstruationsblod. En kvinde bliver ufrugtbar, hvis en slange eller en hund ser blodet. En ko bliver ufrugtbar, hvis en menstruerende kvinde rører den. Mad bliver dårligt og vand forurenet ved blot et fingerstrejf.
Kvinden er simpelthen uren. Hver eneste måned. Derfor må den menstruerende kvinde ikke træde ind i et tempel eller deltage i religiøse ceremonier og bryllupper. Hun må ikke sætte sin fod i køkkenet eller røre ved madvarer. Og hun må ikke være nær en dreng eller mand.
Samtidig benytter kun 12 % af indiske kvinder hygiejniske former for menstruations-beskyttelse. Mest udbredt er det at bruge og genbruge gamle stofstykker til at beskytte sig mod at bløde på tøjet. Alternativt benytter fattige kvinder sig af aske, aviser, savsmuld, blade, bark eller lignende. Dette har store helbredsmæssige konsekvenser. Benytter en kvinde uhygiejnisk menstruationsbeskyttelse, stiger risikoen for underlivsinfektioner markant. Ubehandlet kan den slags infektioner i sidste ende være livsfarlige.
Grundet det store tabu, der omgiver menstruationen, har denne også stor betydning for pigers skolegang. Mange skoler mangler private toiletfaciliteter, hvorved piger ikke kan skifte menstruationsbeskyttelse i løbet af skoledagen. Blandt andet derfor dropper op mod 23 % af alle piger i Indien ud af skolen, når de får deres første menstruation. Desuden bliver mange piger holdt hjemme på dage, de bløder, hvorved de kommer bagud i skolen og i værste fald må droppe ud, fordi de ikke kan følge med.
Forskerne er enige: Der er brug for at adressere problemet gennem en holistisk tilgang, hvor vand- og sanitetsprojekter går hånd i hånd med uddannelse og oplysning. Aktion Børnehjælps arbejde hjælper med at give bedre muligheder for sundhed og skolegang for piger og kvinder i Indien. Gennem det nystartede sanitetsprojekt gives kvinder bedre muligheder for at praktisere hygiejne under menstruationen. De skoler, vi samarbejder med i Indien, har kønsligestilling og rettigheder for øje, hvorved private sanitetsfaciliteter sikres, mens biologi-undervisningen afskriver grundlæggende myter om menstruation.
Piger og kvinders sundhed og uddannelse er helt essentiel for deres og deres børns fremtidsmuligheder. Derfor skal tabu og myter omkring menstruationen brydes.