I Danmark har alle ret til gratis skolegang – ja, vi får endda penge for at studere på videregående uddannelser i form af SU. Det kan være svært at forestille sig, ikke at have gået i folkeskole, men det er virkeligheden for mange indiske børn. Der kan være mange forskellige årsager til, hvorfor et barn ikke går i skole – ofte er det af økonomiske årsager.
Jeg har flere gange tænkt på at blive fadder for et barn, der har brug for støtte til uddannelse og sundhed. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg aldrig har fået tilmeldt mig et fadderskabsprogram. Der er jo så mange bud. Måske er det prisen? Eller måske er det mere tanken om, at min støtte hjælper ét barn og ikke flere? Jeg er ikke sikker, men da jeg startede som praktikant ved Aktion Børnehjælp i februar 2018, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være!
Hver gang jeg har overvejet at blive fadder, har jeg tænkt, at det ville være dejligt at dele fadderskabet med nogen. Så har man dét at samles og glædes over. Jeg ringede til min veninde Julie, som jeg har lært at kende gennem min uddannelse. Vi deler en forkærlighed for alt, hvad der har med Indien at gøre, lige fra chai (indisk te) til Bollywoodfilm (indiens svar på Hollywood). Vi har begge rejst meget i Indien og har både set landets smukke og mere dystre sider.
”Det lyder spændende” svarede Julie, da jeg spurgte, om hun ville være fadder med mig.
Jeg fortalte Julie om de forskellige fadderskaber Aktion Børnehjælp tilbyder og vi blev hurtigt enige om, at dele et gruppefadderskab.
”Jeg synes, at det er et godt fadderskabsprogram, hvor vi som faddere kan glæde os til opdateringer om børnene. Lad os gøre det!” sagde Julie.
Det er kun den ene af os, der kan være tilmeldt, men betalingen fungerer nemt, med at den ene af os er bare sørger for en fast overførsel til den anden, så det er ikke noget problem.
”Skulle der være nogen problemer, så svarer prisen jo ca. til en kop kaffe og en croissant på en hver kaffebar, så den ene kan jo bare give kaffe og kaffe på vores yndlingscafé en gang om måneden” tilføjede jeg grinende.
Det er en super god måde, at hjælpe på, når der ikke står så mange penge på kontoen.
Så let kan det gøres, også selvom man er på SU!
Vi glæder os til at læse den første opdatering fra børnene, sammen over en kop kaffe.