Indien, Nyheder, Sundhed

Varmende indisk daal til vintermånederne 

Af Sophie Amalie Eiholm Kjær

Daal er en super lækker ret med masser af forskellige smage. Den indisk-inspirerede ret er bekvem og hurtigt lavet til de mere travle dage. Ofte kan man hurtigt komme i vildrede på jagten efter de mange krydderier, der skal i indiske retter, men med denne servering kan du nemt integrere det indiske køkken derhjemme, da alle ingredienserne kan findes i et supermarked. Retten er både sund og lækker, så lav bare lidt ekstra til en af de kommende kolde, lange dage.

Ingredienser 

  • 3-4 fed hvidløg 
  • 1 løg 
  • 200g røde linser 
  • tsk. karry 
  • spsk. stødt spidskommen 
  • 1/2 tsk. kardemomme 
  • ½ tsk. chiliflager 
  • 1 ½ spsk. ingefær 
  • 1 tsk. gurkemeje 
  • ½ tsk. sennepsfrø 
  • Grøntsagsbouillon 
  • 1 flaske mosede tomater 
  • En håndfuld cherrytomater 
  • Creme fraise 
  • Salt og peber 
  • Citronsaft 
  • Mandler 

 

Fremgangsmåde 

Kom olien i en stor gryde og svits 3x hvidløg og løg til de er gyldne. Tilføj herefter ingefær samt resten af krydderierne og rør godt rundt i et par minutter.  

Skyl linserne et par gange og kom dem i gryden sammen med 6 dl grøntsagsbouillon, cherrytomaterne og de mosede tomater. 

Lad det simre under låg i 30-40 minutter og rør jævnligt i gryden for at sikre, det ikke brænder fast. 

Imens du venter på gryderetten, forberedes topping. 

Bland creme fraise, 1 presset hvidløg, salt og peber samt citronsaft i en skål. Hak mandlerne. 

Retten kan serveres med et lækkert naanbrød til. 

 Velbekomme!