Af Sabrina Øster
Butter Chicken er en lækker krydret og cremet ret, der er let at lave. Retten kræver lidt forberedelsestid, for jo længere tid kyllingen får lov at ligge i marinaden, des bedre bliver den.
Ingredienser
- 500 g kyllingebryst
- 120 g naturel yoghurt
- 1 spsk chili (kan justeres alt efter den ønskede styrke)
- 2 tsks stødt kardemomme
- 3 tsks stødt spidskommen
- 3 stødte nelliker
- 3 tsks garam masala
- 3 fed hvidløg, pressede
- 2 tsks stødt gurkemeje
- 1 spsk revet ingefær
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 skiveskårede løg
- ½ dl madfløde (helst en med en lidt højere fedtprocent)
- 70 g smør
- Salt og peber
- 3 dl ris
Fremgangsmåde
Skær kyllingekødet i tern, og kom det op i en skål.
Kom dåsetomater, hvidløg, ingefær, garam masala, gurkemeje, spidskommen, kardemomme, chili, yoghurt og de stødte nelliker i en blender og rør det sammen, til det har en lind konsistens. Hæld det derefter over kyllingekødet, og lad det stå i minimum 1 time – gerne længere.
Kom smør på en pande og sautér løgene, til de bliver gyldne og bløde. Tilsæt herefter kyllingen, marinaden og madfløden og lad det simre i ca. 40 minutter. Inden retten er færdig, smages den til med salt og peber.
Server retten med dampende varme ris – velbekomme!