Af Hanna Fritzon
Inden for hinduismen opfattes de fleste dyr som hellige, da de alle repræsenterer liv. Men der er forskel på, om dyr bliver anset som rene eller urene, og nogle dyrearter anskues tilmed som yderst hellige. En af dem er koen – af mange tilbedt som ”nationens moder”. Den forsyner nemlig den indiske befolkning med mælkeprodukter, brændsel og gødning, og når den entrerer de indiske veje, må øvrige trafikanter affinde sig med, at koen selv bestemmer, hvor den vil gå (eller ligge). Dette er den første artikel i serie indiens hellige dyr.
En ko er en ko – og så alligevel ikke
Den indiske ko må ikke dræbes og spises, dog må man gerne konsumere dens mælk – og dén indtages i linde strømme. Med langt over 123 millioner køer er Indien verdens største mælkeproducent.
Alt ved koen er helligt i Indien. Nogle indere drikker sågar koens urin, da den anses for at være rensende. Inden koen blev fredet, var den et offerdyr i den hinduistiske religion. Sidenhen er den blevet et symbol på det moderlige, frugtbare og kvindelige og med denne udvikling altså fredet. Flere delstater har endda ministerier for køer, som arbejder for, at koen får status som ”nationens moder”.
Livstidsfængsel for slagtning
For mange indere er dét at slagte en hellig ko på linje med at dræbe sin egen mor. Derfor vanker der strenge straffe til den person, der udfører denne grumme handling. I den indiske delstat Guajarat passer man ekstra godt på køerne. Slagter man en ko her, risikerer man at blive idømt fængsel på livstid.
‘No-kill-politikken‘ betyder naturligvis også, at antallet af køer er støt stigende. Og køer der ikke længere giver mælk, er dyre at holde for fattige bønder. Måden mange kommer omkring det på er ved at sætte køerne fri til at klare sig selv. For at hjælpe de mange hjemløse køer, har myndighederne nogle steder oprettet gaushalas, som er tilflugtssteder for køer, der trænger til mad og ly.
Møg til jord giver godt på bord
Men det er ikke kun mælken, der er værdifuld. Kokasserne, der efterlades på vejene, er det også. En ko producerer flere tons komøg om året. Det er rigeligt med møg der, udover at bruges som brændsel, kan give god organisk gødning til bøndernes jord.
De mange ernæringshaver, som Aktion Børnehjælp har iværksat gennem projektet Familier bekæmper fejlernæring, gør kun brug af organisk gødning. Projektet handler om at lære fattige landsbybeboere at så grøntsager alle de steder, hvor der er jord at dyrke i tilknytning til hjemmet. Er der ingen jord at tilgå, sås der i plantesække. Kunstig gødning og pesticider er dyrt, og ved at gøde økologisk får familierne udbytte af et stykke jord, de ikke udnyttede før, samtidig med at den mad der bliver produceret er billigere og sundere. Det er ”win win” på alle fronter.
Læs om projektet Familier bekæmper fejlernæring.
