Af Pernille Dooleweerdt Jensen, frivillig i Aktion Børnehjælp og studerende på Indien og sydasienstudier
03/04/2023
Klimaforandringeromfatter den gradvise stigning i Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur, der grundet menneskelig aktivitet, fører til ændringer i vejrmønstre og andre konsekvenser som stigende have, cykloner, tørke, hedebølger, fejlslagen høst og store oversvømmelser.
I skrivende stund oplever Indien allerede de fatale konsekvenser, som følge af klimakrisen. Særligt uregelmæssige klimamønstre som kraftigt nedbør, oversvømmelser, cykloner og hedebølger bliver hyppigere i forskellige regioner af landet. Eksempler set i nyere tid, omfatter blandt andet hedebølgen, der ramte Indien i 2015. Hedebølgen var en af de værste i Indiens historie, med temperaturer over 47 grader og den kostede mere end 2.500 mennesker livet. Sideløbende, er Himalaya-regionen i Indien hjemsted for nogle af verdens største gletsjere, der nu smelter i et alarmerende tempo, hvilket får katastrofale konsekvenser for vandforsyningen i regionen. Kerala oplevede ligeledes i 2018 en ødelæggende oversvømmelse, der påvirkede mere end 5 millioner mennesker og samtidig kostede staten milliarder af dollars i skader. Indien er samtidig et af de mest forurenede lande i verdenen og afbrændingen af fossile brændstoffer bidrager ydermere til en forværring af luftkvaliteten. Klimakrisen har samtidig en dyb indvirkning på landbruget, da tørke og oversvømmelser beskadiger afgrøder og reducerer udbyttet, hvilket i frygtelige tilfælde har ført til, at landmænd har begået selvmord, grundet deres høje gæld. Dette er blot få eksempler på de katastrofale konsekvenser klimakrisen medfører i Indien.
Ser man nærmere på staten Odisha, hvor Aktion Børnehjælpen har igangværende projekter, ser man ligeledes eksempler på hedebølger, tørke og nedsat luftkvalitet. Samtidig, forårsager de uregelmæssige nedbørsmønstre i staten til oversvømmelser og jordskred, der skader afgrøder og infrastruktur. Odisha har ligeledes en lang kystlinje, der står overfor erosion og vandindtrængning, hvilket påvirker kystsamfundets levebrød og adgangen til ferskvand. Særligt problematisk, bliver Odisha ofte ramt af cykloner og hyppigheden af disse vil stige grundet klimakrisen, hvilket vil forårsage udslettende skader på boliger og infrastruktur.
Særligt fattige i Indien bliver hårdt ramt af klimaforandringer, da de ofte er afhængige af landbrug som levebrød og derved efterlades samfundet uden mulighed for at forsørge sig selv, hvilket fører til fejlernæring. Klimaændringerne øger samtidig forekomsten af sygdomme som malaria, dengue og kolera, hvilket fattige samfund er mere sårbare overfor, grundet mangel på sundhedspleje, sanitære faciliteter og rent vand.
Situationen i Indien kalder på alvorlige initiativer fra regeringens side og i skrivende stund, arbejder Indiens regering på at implementere diverse klimaløsninger. I Paris-aftalen satte man et mål om at reducere drivhusgasemissionsintensiteten med 33-35% inden 2030, sammenlignet med 2005 niveauet. For at imødekomme dette mål, er der iværksat forskellige initiativer der skal fremme vedvarende energi, energieffektivitet og bæredygtig udvikling. Nogle af disse initiativer omfatter blandt andet den nationale handlingsplan for klimaændringer (NAPCC), der skitserer en omfattende strategi for at håndtere klimaændringerne i Indien. Sideløbende har Indien lanceret et partnerskab med Frankrig for at fremme solenergi (ISA) og lanceret et program, der har til formål at give gratis LGP-forbindelser til husholdninger under fattigdomsgrænsen, der fremmer et skift fra traditionel biomassetilberedning til ren energi (PMUY). Særligt ambitiøst, har Indiens regering iværksat en plan, der har til formål at fremme elektriske køretøjer og derved reducere afhængigheden af fossile brændstoffer (NEMMP).
Stiller vi igen skarpt på staten Odisha, omfatter nogle af initiativerne, planer for at reducere statens CO2-fodaftryk, opførelse af solcelleparker, træplantning (Mahanadi-mission), et program til at fremme klimasmart landbrugspraksis for bæredygtigt landbrug og en myndighed, der skal håndtere naturkatastrofer og klimarelaterede nødsituationer (DMA). Indien har altså iværksat signifikante initiativer, der skal reducere drivhusgasemissioner og fremme bæredygtig udvikling. Dog, er der stadig betydelige udfordringer ved implementeringen af disse programmer, i en stor skala som Indien og det er derfor stadig uvist, om Indien kan nå sine mål for at reducere drivhusgasemissionerne og fremme bæredygtig udvikling. Regeringen har ligeledes konkurrerende prioriterer, der kan begrænse de tilgængelige ressourcer til klimaprogrammer og opmærksomhed, samt støtte, er derfor en uundværlig ressource til at bekæmpe klimakrisen i Indien.