Ernæringshaver styrker udsatte familiers sundhed og økonomi men udfordres af klimaforandringerne
Af Alberte Elvira Chrintz, programmedarbejder
Aktion Børnehjælp har siden midten af 2017 arbejdet for at udbrede udsatte børnefamiliers adgang til egne ernæringshaver i Odisha, Indien, da det er et bæredygtigt initiativ, der kan forbedre udsatte familiernes vilkår både på kort og lang sigt.
Mens vi er mange herhjemme, der i sommermånederne nyder at høste hjemmegroede grøntsager fra vores køkkenhaver eller nyttehaver, har ernæringshaverne en langt større effekt på familiernes daglige liv. De bidrager både til deres sundhedsmæssige og økonomiske situation, i en grad de færreste nok ville associere med en traditionel dansk køkkenhave. Derfor har det også store konsekvenser for den enkelte familie, når klimaforandringerne påvirker deres ernæringshave. Vi har derfor valgt, at trods klimatilpasning er et nyt område for Aktion Børnehjælp, er det et område, hvor det er vigtigt at styrke vores kompetencer og tænke ind i vores fremtidige arbejde med ernæringshaver. Vi igangsætter derfor i dette forår vores nye projekt, Climate Adaptation for Resilience and Empowerment (CARE), der fokuserer på netop dette.
Hvad kan en ernæringshave helt præcist?
En ernæringshave bidrager til en stabil adgang til grøntsager og øget kostdiversitet. Det har positive effekter på familiernes sundhed såvel som familiernes økonomiske situation, da de har mindre indtægtstab på grund af sygedage, bruger færre penge på hospitalsregninger, og samtidig sparer penge på udgifter til madvarer. Ernæringshaver er et effektivt middel til at mindske fejl- og underernæring, og har derved også positive effekter på børns fysiske og mentale udvikling, hvilket skaber et bedre grundlag for deres skolegang. Familierne kan samtidig høste frø fra ernæringshaverne, der sikrer at de efter det første år kan genså deres ernæringshave uden større økonomiske omkostninger.
På vores seneste besøg i marts måned så vi hvor stor et udbytte en enkelt ernæringshave kan generere for en familie. Hos vores partner, Living Farms, der er ansvarlig for implementeringen af projektet Unge kvinder – Fælleshandling, fortalte en ung kvinde, at hun dagligt kan høste omkring 1 kg grøntsager fra ernæringshaven til hendes familie.
I vores tidligere projekt, Familier bekæmper fejlernæring, der blev implementeret i samarbejde med vores indiske partner ARM, så vi at familierne, der havde etableret ernæringshaver i gennemsnit blev forsynet med tilstrækkelige grøntsager syv måneder om året. Samtidig resulterede projektet i en høj reduktion i underernæring blandt børnene og næsten en fordobling af familiernes kostdiversitet.
Ved projektets afslutning i starten af 2022 havde ca. 2.400 husstande i målområder etableret ernæringshaver. Samtidig var 390 husholdninger fra landsbyer uden for projektets målområde blevet inspireret til at etablere ernæringshaver – det afspejler den lokale efterspørgsel og motivation for viden og støtte til etablering af selvforsynende ernæringshaver.
Stigende klimaudfordringer
I løbet af projektperiodens 4½ år blev konsekvenserne af områdets forandrende og stigende mere ekstreme vejr tydeligt, og skabte udfordringer for etableringen og bæredygtigheden af ernæringshaverne. Området blev ramt af cykloner og oversvømmelser flere gange, der ødelagde familierne ernæringshaver helt eller delvist mens længerevarende tørre sommerperioder udfordrede etableringen af nye ernæringshaver. På trods af dette var familierne meget motiverede til hurtigt at genopbygge deres ernæringshaver, der vidnede om de positive effekter ernæringshaverne havde på familiernes liv. Men det var tydeligt, at der var et stigende behov for viden og metoder til bedre at tilpasse deres ernæringshaver til klimaudfordringer for at minimere skader og gentagne tilbageslag.
Aktion Børnehjælp arbejder derfor aktivt videre med at sikre flere udsatte familier egne ernæringshaver men vi ser også klimatilpasning som en vigtig del at sikre ernæringshavernes bæredygtighed og derved familiernes fødevaresikkerhed på lang sigt.
Klimatilpasning af ernæringshaver
I CARE-projektet arbejdes der målrettet medat familierne, der etablerede ernæringshaver i vores tidligere projekt, bliver mere resiliente overfor klimaforandringerne i området. Projektet vil kapacitetsopbygge målgruppen til aktivt at kunne tilpasse deres ernæringshaver til klimaet gennem viden og erfaring med klimatilpasset dyrkningsmetoder og forvaltning af vandressourcer. Igennem projektet vil der blive etableret lokalt drevet frøbanker, der sikrer familierne adgang til en stor varietet af frøsorter og kombinationer, der er mest optimale for at minimere tab ved oversvømmelse eller tørke. Frøbankerne vil også bidrage til, at familierne hurtigere kan genetablere deres ernæringshaver ved lav økonomisk omkostning i tilfælde af, at den ødelægges helt af cykloner.
En central og gennemgående del af projektet er inddragelse af målgruppen i afprøvning og evaluering af forskellige metoder samt udviklingen af nye metoder for at sikre lokalt ejerskab såvel som læring fra lokalsamfundet. Alle metoder vil være low-cost og baseret på ressourcer, der er let tilgængelige i lokalområdet. Da klimatilpasning er et nyt område for både Aktion Børnehjælp og vores partner ARM, lægges der vægt på inklusion af eksterne eksperter fra lokalområdet i projektets opstart. Projektet vil dermed også kapacitetsopbygge ARMs kompetencer såvel som Aktion Børnehjælps indenfor klimatilpasning, da det vil være et vigtigt aspekt af at styrke både effekten og bæredygtigheden af vores fremtidige arbejde med ernæringshaver.
