Af Sophie Amalie Eiholm Kjær
Er du løbet tør for idéer til aftensmaden i dag? Skift den klassiske kartoffelsalat ud med denne indiske version. Spis de lune kartofler til kød og grøntsager fra grillen, eller lad dem køle ned, da retten sagtens også kan – og traditionelt set – nydes kold. Retten tager blot 15-20 minutter at lave, og er let da vi undlader mayonnaisen.
Ingredienser:
- 1 kg kartofler
- 1 tsk sennepsfrø
- 2 tsk gurkemejepulver
- 2 tsk spidskommen
- 1 Rødløg
- 1 Hvidløg
- Olivenolie til stegning
- Forårsløg
- Friske ærter
- Koriander eller persille
Fremgangsmåde:
- Kog kartoflerne i ca. 12 minutter, tilsæt salt og lad dem hvile.
- Rist krydderierne på panden – eventuelt i en wok
- Tilsæt olie og brun løgene
- Rens og klargør forårsløg og hak persille eller koriander
- Skær kartoflerne i både og tilsæt dem i wokken
- Lad kartoflerne stege i krydderiblandingen
- Server kartoflerne på et fad toppet med forårsløg, koriander eller persille og friske ærter
Velbekomme!